Hvad er oplysning?
Kant: Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin egen forstand uden en andens vejledning. Selvforskyldt er denne umyndighed når årsagen ikke ligger i mangel på forstand, men manglende mod og beslutsomhed til at bruge sin forstand uden en andens vejledning. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! er altså oplysningens motto.
Men hvad er tro?
tro kan flytte bjerge
så troen er træt i dag
troen har flyttet for mange bjerge i dag
troen har flyttet så mange bjerge
fordi muhammed ikke vil komme til dem -
hvorfor vil muhammed ikke komme til dem?
troen trænger til noget at drikke
troen trænger til noget at spise
troen trænger til at sidde lidt ned
den er pissetræt af det hele
af alt det flytteri
alt det besvær
for et bjerg
hvorfor er det kun mig
der kan flytte bjerge?
spørger troen
muhammed trænger til at komme til bjerget
trænger til at komme op på bjerget
trænger til at få noget frisk luft
så troen må på den igen
skaf mig et bjerg mere siger muhammed
mit kongerige for et bjerg siger muhammed
men troen er træt
den kan ikke flytte et bjerg mere i dag
jeg kan ikke flytte ét bjerg mere i dag
siger troen
men muhammed giver sig ikke
et bjerg siger han
jeg vil have et bjerg nu!
her og nu
og troen kigger sig omkring
er der nogen her?
er der overhovedet nogen her?
nogen der kan hjælpe?
så må troen flytte det bjerg
så flytter troen det bjerg
men hvad er tro?
Kommentarer
Send en kommentar