Distraktion

Et had havde ramt mig, et stemmevirvar
brød løs og larmede op og forlangte
klar manifestation: som sædvanlig
falsk handling - eller falsk passivitet.
Forklare sig over for hadet: umuligt -
Kim til afsind: fortvivlet prøve
at hindre det, som er sket, i at ske.

Da talte en stemme: Fortsæt roligt,
hvis du ikke arbejder, arbejder furier -

af Thorkild Bjørnvig

Digtet af Bjørnvig kunne også have været en monolog af en af Shakespeares hovedkarakterer, hvis det ikke lige havde været for rytmen. Brugen af kolonerne kunne han nok have fundet på. De tre første er der i betydningen 'nemlig' og fungerer lidt ligesom lighedstegnet i matematik. Det sidste er der i betydningen 'nu kommer det' og angiver vejen ud af digtet der ikke slutter hvor det slutter, men lader tanken og stregen fortsætte sit rolige arbejde. Hævngudinderne og afsindet kan nemlig kun finde ind der hvor jeget er stemplet ud og har forladt det arbejde som definerer det, og giver det dets menneskelighed. Nemlig muligheden for at afstå - både fra at handle pludseligt og overilet og fra at plage sig selv med alt der man skulle og burde have gjort, men også fra hele tiden at ønske at kunne spole filmen baglæns og klippe den om. I stedet har vi muligheden for at sige, jeg blev afbrudt, men nu gør jeg noget andet, læser et digt fx.I stedet for at trække vejret i korte underlige ryk som i begyndelsen af digtet, så ånder vi ud og lader det falde.